De sovende eller berusede passagerer i S-tog var de perfekte ofre. En efter en er de trætte rejsende blevet plukket søndag morgen.
Nordsjællands Politi har gjort en usædvanlig fangst ved at anholde i alt 11, der sigtes for lommetyverier.
Om de har arbejdet sammen om at tage mobiltelefoner, punge og andre ting fra de ikke særligt vågne passagerer, vil politiet nu undersøge.
- Der tegner sig tilsyneladende et mønster, siger vagtchef Hans Gosvig i Nordsjællands Politi.
Tyvene har efter de foreløbige oplysninger været i gang på strækningen mellem Lyngby og Hillerød søndag morgen.
De første anholdelser skete klokken 6.30.
To er blevet anholdt på stationen i Sorgenfri, mens de øvrige blev taget af politiet på Hillerød Station.
Nogle af de anholdte er teenagere, mens andre er mellem 25 og 32 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker