11 UD AF 49 STÅR TIL EKSTRA STRAF
Fartkontroller op til weekenden udløste bøder til 59 bilister i alt.
59 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde efter tre fartkontroller med politiets fotovogne på de lokale veje i fredags.
Den kontrol, der udløste flest bøder, fandt sted på Brovejen ved Nykøbing fredag fra klokken 19.15 til 01.00 natten til lørdag. Her blev 49 bilister blitzet for at overskride den stedlige fartgrænse på 60 kilometer i timen.
Og 11 af de 49 havde så meget fart på, at de også kan se frem til en ekstra straf i form af et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 93 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Tidligere på dagen var fotovognen også ude på kontrol to steder i Nakskov-området. Ved den første kontrol, som fandt sted ved middagstid på Rødbyvej, holdt alle sig på den rigtige side af fartgrænsen.
Men ved den anden, som foregik på Løjtoftevej fra klokken 13.00 til 16.30, blev 10 bilister noteret for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen.
En enkelt havde så meget fart på, at vedkommende står til et klip i kørekortet. Den pågældende blev ifølge politiet målt til at køre 70 kilometer i timen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde