114 taget i fartkontroller
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Flere fartkontroller på Lolland og Falster onsdag udløste sammenlagt mere end 100 fartbøder. En enkelt bilist kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.
114 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde efter onsdagens arbejde for fotovognene rundt om på vejene på Lolland og Falster.
Den første kontrol fandt sted fra den tidlige morgenstund på Stubbekøbingvej ved Nykøbing, hvor fotovognen holdt fra klokken 06.06 til 12.00.
I løbet af det tidstum blev 52 bilister målt til at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen, og to af dem havde så meget fart på, at de også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 88 kilometer i timen.
Samme antal, altså 52, blev også blitzet ved en kontrol senere på dagen på Sydmotorvejen ved Maribo. Her holdt fotovognen fra klokken 16.05 til 19.45 - og ud af de 52, der kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 110 kilometer i timen, havde tre så meget fart på, at der venter et klip i kørekortet.
En enkelt bilist havde endnu mere travlt og blev målt til 172 kilometer i timen. Det koster en betinget frakendelse af kørekortet.
Dagens sidste fartkontrol foregik på Vestenskovvej ved Vestenskov på Vestlolland. Her blev 10 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 83 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker