119 kørte for stærkt ved vejarbejde
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Kørte 114 kilometer i timen ved vejarbejde, hvor højst tilladte hastighed var 50 kilometer i timen.
Der var i går, onsdag, vejarbejde på Sydmotorvejen ved Ønslev på Nordfalster, og i den forbindelse var den højest tilladte hastighed på strækningen sat ned til 50 kilometer i timen.
Samtidig var en af politiets fotovogne på stedet, og her kunne man konstatere, at det ikke var alle bilister, der havde set skiltevognen, der oplyste om den nedsatte fartgrænse.
Fotovognen holdt på stedet fra klokken 6.40 til 12.55, og i løbet af det tidsrum blev 119 ud af 1.710 kontrollerede bilister blitzet for at køre hurtigere end 50 kilometer i timen.
Ikke færre end 10 havde så meget fart på, at de udover en bøde også kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet, mens 16 andre står til et klip i kørekortet.
Højest målte hastighed var 114 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker