119 taget i fartkontroller
Politiets fotovogne var også på gaden onsdag, hvor der især på motorvejen blev taget mange billeder af fartsyndere.
Politiets fotovogne holder sjældent fri - og det var heller ikke tilfældet i onsdags, hvor der var fartkontroller både på Lolland, Falster og Farøbroerne.
Sammenlagt blev det til 119 fartbøder, og langt hovedparten af dem blev udskrevet i forbindelse med en kontrol på Farøbroerne mellem klokken 11 og 17.
Her blev 91 blitzet for at overskride fartgrænsen på 90 kilometer i timen. Fire af de 91 havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 128 kilometer i timen.
Lidt længere sydpå på motorvejen - ved Maribo - var der endnu en fartkontrol. Her holdt en fotovogn fra klokken 12.17 til 14.00, og i det tidsrum blev 10 bilister noteret for at køre for stærkt.
Højest tilladte hastighed er 110 kilometer i timen, og højest målte hastighed var 145 kilometer i timen.
Derudover var fotovognene også ude på et par landevejsopgaver.
På Holebyvej i Øster Ulslev holdt en fotovogn mellem klokken 14.29 og 20.00 og tog billeder af syv bilister, der overskred fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 66 kilometer i timen.
På Storstrømsvej ved Nørre Alslev holdt fotovognen fra klokken 14.02 til 17.02. Her blev otte målt til at køre for stærkt - hvilket i det konkrete tilfælde er mere end 80 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 111 kilometer i timen, og det koster udover en bøde også et klip i kørekortet.
Derudover var der også en kontrol på Fuglsangvej ved Kettinge fra klokken 10.58 til 12.58. Her blev tre bilister blitzet for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 80 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 92 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned