119 taget i fartkontroller
De fleste af mandagens fartsyndere blev noteret på Farøbroerne. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Politiets fotovogne var mandag på udkig efter fartsyndere og fandt blandt andet en del på Farøbroerne.
119 bilister kan se frem til en snarlig hilsen fra politiet i form af en fartbøde. Det blev nemlig status efter mandagens arbejde for fotovognene på de lokale veje.
Langt størstedelen af de 119 blev målt til at køre for stærkt på Sydmotorvejen på Farøbroerne, hvor fotovognen holdt fra klokken 09.29 til 13.59.
Fartgrænsen på Farøbroerne er som bekendt 90 kilometer i timen, men det var der 105, der ikke overholdt.
12 af de 105 kørte så hurtigt, at de udover fartbøden også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 132 kilometer i timen.
Politiet gennemførte også to kontroller på Maribovej i Nakskov i aftentimerne mandag og natten til tirsdag.
Kontrollerne fandt sted mellem klokken 18.28 og 01.08, og her blev sammenlagt 13 noteret for at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. To af de 13 står til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 76 kilometer i timen.
Dagens sidste fartsynder blev blitzet i en fartkontrol på Engestoftevej ved Maribo mandag aften mellem klokken 18.54 og 21.54. Vedkommende blev målt til at køre 105 kilometer i timen i en zone, hvor 80 er højest tilladte hastighed, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde