12 år for drab på kæreste i Slagelse
En kvinde i Slagelse hoppede på sin kæreste for at give ham et kram - og blev så uheldigvis ramt af en kniv, som han holdt i hånden.
Den forklaring fra en 29-årig mand har et enigt nævningeting ved Retten i Næstved afvist og har i stedet fundet ham skyldig i manddrab.
Straffen til Hans-Lars Vittus Singertat er onsdag fastsat til fængsel i 12 år, som er den normale sanktion for drab.
Forbrydelsen blev begået ved et-tiden om natten 21. september sidste år.
Kæresten blev ramt af en lang køkkenkniv i hjertet og døde efter få minutter. Hun blev 27 år.
Samlivet var turbulent, og forholdet mellem de to var præget af deres misbrug af hash og alkohol.
Den nat, drabet skete, havde naboer hørt skænderier fra lejligheden i Frederiksgade.
10 dage forinden havde den 27-årige kvinde født deres fælles barn, som dog var blevet tvangsfjernet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned