12-årig banket for at kaste lort på bil

En 12-årig dreng blev søndag skubbet omkuld og sparket af en ophidset bilist efter, at han sammen med to jævnaldrende kammerater havde kylet en pose med hundelort ud fra en gangbro over Ringboulevarden i Randers.

Posen med indhold splattede ud på bilistens køretøj, og det fik manden til at forfølge drengene, oplyser Østjyllands Politi.

Bilisten fik fat i kraven på den 12-årige, som i første omgang blev skubbet omkuld og sparket og tvunget til at vaske bilen ren.

Det lykkedes dog den 12-årig at tage flugten. Politiet efterlyser nu bilisten, en 28-årig mand. Under pletten er hans bil sølvgrå.

/ritzau/

En 12-årig dreng blev skubbet og sparket for at kast en pose lort på en bil fra en gangbro i Randers.

Offentliggjort Sidst opdateret