12-årig dreng er i kritisk tilstand efter ulykke på landejendom

En 12-årig dreng væltede på en såkaldt ATV lørdag aften, da han kørte på en mark ved en landejendom nær Bjergby i Nordjylland. Han er søndag i kritisk tilstand. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En dreng kom alvorligt til skade, da han væltede på et terrængående motorkøretøj nær Bjergby i Nordjylland.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 12-årig dreng er i kritisk tilstand efter en ulykke på en landejendom i nærheden af Bjergby i Nordjylland lørdag aften.

Her kom drengen alvorligt til skade, da han væltede på en såkaldt ATV, der er et terrængående køretøj med fire hjul.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi søndag formiddag.

Drengen var alene, da ulykken skete, og de nærmere omstændigheder kendes derfor endnu ikke.

Den tilskadekomne 12-årige blev fundet af sin far, politiet blev alarmeret, og drengen blev bragt til behandling på Aalborg Universitetshospital.

Alarmcentralen modtog anmeldelsen om ulykken klokken 18.34.