12-årig stikker jævnaldrende med urtekniv
En pige 12-årig måtte tirsdag en tur på skadestuen, efter at en jævnaldrende pige havde kradset, sparket og slået hende og snittet hende på armene med en urtekniv.
De to piger er begge elever på Det Kgl. Vajsenhus i Nørre Farimagsgade i København, og det voldsomme sammenstød mellem dem skete tirsdag formiddag på fortovet foran skolen.
- De to piger kom i klammeri, da den ene sagde grove ukvemsord til den anden. Det udløste et slagsmål, hvor den ene blev stukket med en urtekniv, siger den centrale efterforskningsleder John Dyhrberg, Københavns Politi.
Slagsmålet udviklede sig, indtil en lærer kom til stede og skilte de to piger ad.
Pigen, der brugte kniv, er blevet afhørt af politiet på Station City, som har overladt sagen til de sociale myndigheder, da hun er mindreårig.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker