En ung afghansk mand er for anden gang kendt skyldig i at have dræbt en anden beboer på asylcentret i Brovst sidste år.
Vestre Landsret i Aalborg har onsdag stadfæstet byrettens dom på 12 års fængsel til den 23-årige Javid Ghafarinejad.
Desuden skal han udvises, når straffen er afsonet.
Offeret var en 18-årig mand fra Uzbekistan.
De to mænd var ude i et heftigt skænderi 2. april.
Afghaneren har påstået, at offeret kom med nogle nedsættende bemærkninger om afghanere generelt.
Det ene ord tog det andet, og det endte med, at de svinede hinandens politiske ledere til.
Skænderiet fortsatte, og opgøret blev fysisk, før de gik hver til sit.
Senere bevæbnede afghaneren sig med en kniv og overfaldt den anden med adskillige stik i brystkassen og i ryggen.
Under sagen har den 23-årige sagt, at han ikke havde til hensigt at dræbe den 18-årige, men det afviser landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker