En 35-årig mand fra Estland blev i dag ved Retten i Nykøbing Falster idømt 12 års fængsel for indsmugling af narkotika og udvist af landet for bestandigt. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Manden blev den 17. marts sidste år udtaget i en kontrol af SKAT i Rødbyhavn. I forbindelse med en undersøgelse af den bil, som manden var kørende i, blev det konstateret, at der i bilens dieseltank var gemt 40 kilo amfetamin.
Det var narkohunden Bonnie som snusede sig frem til knap 40 kilo amfetamin i tanken på mandens bil ved grænsekontrollen i Rødbyhavn. Manden fortalte efterfølgende, at den tyskregistrerede bil ikke var hans, men én han skulle fragte fra Holland til Danmark.
Manden blev herefter anholdt og varetægtsfængslet.
Den 35-årige mand, der gennem hele forløbet har nægtet sig skyldig, tog sig efter dommen betænkningstid med hensyn til, om han ønsker at anke dommen. Han blev fortsat varetægtsfængslet efter dommen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde