Det var lige blevet bekendtgjort, at næste spaghettigudstjeneste i Lindeskovkirken, Nykøbing, ville finde sted 29. november, og at nu skulle der spises, da de 120 børn og voksne i stedet for en gang spaghetti og hygge blev sendt ud af kirken omkring klokken 18.10 tirsdag.
Der var udbrudt brand i ungdomsfløjen i den modsatte ende af selve kirkerummet.
Der var ingen umiddelbar fare, og der opstod ikke panik.
- Da vi var ved at være færdige med gudstjeneste og på vej ud køkkenet for at servere maden, kommer en løbende og fortæller, at der er røg i rummet, branddøren er lukket og der skal ringes 112.
- Jeg går ind og siger til folk, at de skal gå. Jeg siger til dem, har du dine børn, så må du gerne gå hjem. På den måde fik vi alle ud, og for en sikkerheds skyld gik jeg det hele igennem en gang til, så vi vidste, at alle var kommet ud, fortæller kirketjener Janne Ljungquist, der for sin indsats får store roser fra indsatsleder Brian Midjord, Guldborgsund Redningsberedskab.
- Alle var kommet ud, og der var holdt mandtal, da vi kom. Det var en flot indsats, siger Brian Midjord.
Branden er tilsyneladende opstået omkring nogle køkkenelementer i den østlige ungdomsfløj i et lokale, der ikke var anvendt i forbindelse med nogle af aftenens aktiviteter. Der var en del ild og sodskader i rummet, hvor de to døre heldigvis var lukkede og holdt branden fra de øvrige rum.
Brandårsagen skal undersøges nærmere af politiets teknikere.
Se billeder fra branden: KLIK HER
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned