123 taget i fartkontroller: Så stærkt blev der kørt
Arkivfoto: David Arnholm
.
Flere end 120 bilister kan se frem til en fartbøde, og 10 af dem får yderligere en straf efter, at de blev taget i fartkontroller torsdag.
123 bilister står til en fartbøde, og 10 af dem får også et klip i kørekortet, efter at politiets fotovogne torsdag var rundt på de lokale veje.
Den største andel blev ikke overraskende taget på Sydmotorvejen ved Farøbroerne, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen. Her kørte 52 for stærkt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 13.52 til 19.52.
Fem af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 128 kilometer i timen.
En anden fotovogn havde lidt tidligere på dagen, fra klokken 08.06 til 14.06, taget opstilling et andet sted på Sydmotorvejen. Det var ved Sakskøbing, hvor fartgrænsen er 110 kilometer i timen.
Det var der 49, der ikke overholdt, og to af dem havde så meget fart på, at det giver et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 159 kilometer i timen.
Et stykke længere mod vest på Lolland - på Højrebyvej ved Søllested - var der også besøg af en fotovogn.
Mens den holdt på stedet fra klokken 07.46 til 12.26, blev 12 bilister målt til at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen. Den hurtigste kørte 80 kilometer i timen.
Torsdag aften var fotovognen også en tur på Gaabensevej i Nykøbing fra klokken 17.58 til 21.37. Her blev 10 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen.
Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 76 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned