124 taget i fartkontroller

En af politiets målevogne var mandag på besøg i Guldborgsund Kommune.

Fra klokken syv til elleve stod målevognen på Guldborgvej ved Sundvej i Guldborg, hvor højst tilladte hastighed er 50 kilometer i timen.

Her blev 394 køretøjer kontrolleret, og 78 kørte hurtigere end tilladt.  12 kørte så stærkt, at det giver et klip i kørekortet, mens en enkelt, der kørte 85 kilometer i timen må regne med en betinget frakendelse.

Ved frokosttid fortsatte målingen på Guldborgvej ved Egevej i Guldborg. Hastighedsbegrænsningen er også her 50 kilometer i timen, og det var der syv ud af 86, der ikke overholdt. En enkelt må påregne et klip efter at have kørt 70 kilometer i timen.

Dagen sluttede på Engestoftevej i Slemminge. Her må man højst køre 50 kilometer i timen, og 39 ud af 75 kørte for stærkt. Den højeste hastighed var 99 kilometer i timen, og der er fem, der står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens 19 kørte så stærkt, at de må regne med et klip.

Der blev kørt alt for stærkt i Guldborg og Slemminge.

Offentliggjort Sidst opdateret