125 taget i fartkontrol

Farøbroerne. Arkivfoto: Anders Knudsen

125 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde efter en fartkontrol ved Farøbroerne mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiets fotovogn var mandag en tur forbi Sydmotorvejen ved Farøbroerne for at tjekke, om bilisterne huskede at overholde fartgrænsen på 90 kilometer i timen henover broerne.

Det var der 125, der ikke gjorde, og de kan nu se frem til en fartbøde. 9 af de 125 havde så meget fart på, at der følger endnu en sanktion med i form af et klip i kørekortet.

Højest målte hastighed var 135 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.

Fotovognen holdt på stedet fra klokken 09.24 til klokken 14.09.