129 taget i fartkontroller
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Politiets fotovogne var rundt flere forskellige steder på Lolland og Falster torsdag.
LOLLAND-FALSTER: 129 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet, efter at politiets fotovogne torsdag var ude på fartkontroller to steder i lokalområdet.
Flest fartsyndere blev noteret på Sydmotorvejen ved Farøbroerne, hvor fotovognen holdt fra klokken 08.04 til 14.04. Her blev 120 målt til at overskride fartgrænsen på 90 kilometer i timen. Otte af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 148 kilometer i timen.
Lidt senere på dagen, fra klokken 14.20 til 20.00, var der også en fartkontrol på Storstrømsvej ved Nørre Alslev, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Det var der syv, der ikke overholdt, og en enkelt af dem står til et klip i kørekortet. Sidstnævnte blev målt til 130 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
På Lolland var der også en enkelt fartkontrol, hvor bilister blev målt til at køre for stærkt. Det var på Nakskovvej ved Nakskov, hvor fotovognen holdt fra klokken 15.02 til 16.32.
Her blev to bilister blitzet, fordi de kørte hurtigere end de maksimalt tilladte 60 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 83 kilometer i timen, og det koster den pågældende bilist et klip i kørekortet, oplyser politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet