En 13-årig dreng, der blev knivdræbt i Sønderborg sent onsdag aften, var anbragt på kommunens døgninstitution Alssund Børne- og Ungdomscenter.
Den jævnaldrende dreng, som førte kniven, boede hos sin mor, men han blev natten til torsdag anbragt på en sikret institution, oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.
Kommunen vurderer, at den har bakket fuldt op om de to drenge forud for den tragiske hændelse.
- Vi har for begge drengene iværksat de foranstaltninger, der var nødvendige. Det er klart, at vi evaluerer og vurderer på den opbakning, drengene har fået fra os som myndighed, siger børne- og familiechef Marianne Korsgaard Helms.
- Men sagerne er så klare, at vi næppe kommer til anden konklusion, end at kommunens sociale opbakning til drengene har været optimal, siger hun.
Marianne Korsgaard Helms udtaler i pressemeddelelsen, at de to drenge tilsyneladende havde aftalt at slås om en pige.
- Det er så dybt tragisk, at hændelsesforløbet ender med et dødsfald, siger hun.
Ifølge børne- og familiechefen er den 13-årige drabsmand dybt rystet over udfaldet af skænderiet.
Sammen med politiet vil kommunen i de kommende uger tilrettelægge en socialpædagogisk indsats for ham.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde