13-årig pige mødte voldtægtsmand ved bussen
En 13-årig pige blev torsdag lokket til at følge med en 33-årig mand. Manden og pigen endte i mandens lejlighed i Brønshøj, hvor det ifølge politiets sigtelse endte med voldtægt.
Fredag anholdt politiet den 33-årige mand, som lørdag formiddag bliver fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i København med henblik på varetægtsfængsling.
- Da hun er kommet med manden hjem, fortryder hun, men han vil ikke give hende lov til at gå, fortæller senioranklager Klaus Pedersen til Ritzau.
Pigen, som til daglig går i specialklasse, mødte manden ved et busstoppested. Her lykkedes det ham at overbevise hende om, at hun skulle følge med ham hjem.
Manden er sigtet for voldtægt ved anden kønslig omgang end samleje. Derudover er han sigtet for anden kønslig omgang med et barn under 15 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker