13 står til et klip

Foto: Anders Knudsen

En enkelt bilist kørte næste det dobbelte af det tilladte ved en fartkontrol tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Næsten hver tredje af de 184 biler, som i aftes passerede en af politiets fotovogne på Nakskov Landevej ved Skørringe, havde trådt for hårdt på speederen.

I tidsrummet fra kort før klokken 18 til klokken 21.30 blev der taget 55 fotos af fartsyndere, og 13 af dem kan forvente et klip i kørekortet.

Man må højst køre 60 kilometer i timen på stedet, men aftenens hurtigste bilist blev noteret for 115 kilometer i timen.