13 tiltales i sag om 60 pistoler på Fyn
Retten i Odense skal over 25 retsmøder behandle en straffesag om våben, ammunition og narkotika.
En sag om 60 pistoler og flere kilo ammunition er netop sendt til Retten i Odense, som skal afgøre, om 13 personer kan dømmes i sagen, oplyser anklagemyndigheden.
Efterforskningen er blevet udført af betjente i de to specialafdelinger, som efterforsker organiseret kriminalitet, henholdsvis Særlig Efterforskning Øst og Særlig Efterforskning Vest.
Våbenlagrene blev afsløret sidste sommer på Fyn.
Den omfattende sag skal behandles over 25 retsmøder i Odense. Man begynder i slutningen af oktober og fortsætter frem til marts 2021, før der kan afsiges dom.
Sagen drejer sig også om en stor mængde narkotika. Netværket var ifølge anklagerne i besiddelse af 30 kilo af et stof, som man troede var amfetamin. I virkeligheden var det et lovligt stof. Netværket var nemlig blevet snydt i en handel, påstår anklagemyndigheden.
Politiet har tidligere sagt, at der var mistanke om, at pistolerne skulle sælges til bandemiljøet i og omkring København.
- Det er vores opfattelse, at de her våben var beregnet til de grupperinger, der er i konflikt lige nu på Sjælland og i hovedstadsområdet, sagde vicepolitiinspektør Torben Henriksen i september sidste år.
Tidligere har det været fremme, at nogle af de implicerede i netværket skulle have forbindelse til værtshuset Østerport på Nyborgvej i Odense, har fyens.dk oplyst.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde