En stor kriminel forretning er blevet slået i stykker af politiet i Midt- og Vestjylland, og nu har Retten i Herning kvitteret med langvarige fængselsstraffe.
Den 47-årige Claus Riise er blevet idømt en straf på 14 år, mens hans samlever, Tove Fonnesbæk på 48, har fået fire år.
Adrian Baan på 60 år fra Rotterdam i Holland er samtidig idømt fængsel i 12 år.
Forbrydelsen drejer sig om i alt cirka 2,5 ton hash og i alt 22 kilo amfetamin, og dermed er der tale om en af de største narkosager i Vestjylland nogensinde.
Tove Fonnesbæk har haft en underordnet rolle. Hun hjalp dog sin mand ved at opbevare godt to millioner sorte kroner i en nedmuret pengeboks i sit hus og lod hollænderen bo hos sig, mens narkokriminaliteten stod på, fastslår retten.
Anklageren havde krævet op til 16-17 år til Claus Riise, der tidligere to gange har fået domme på fire og otte år for kriminalitet i samme skure.
Det flød med våben, da betjente i november 2009 ransagede Claus Riises forældres ejendom i Ikast, kvindens ejendom i Herning og et sommerhus i Sunds.
Et haglgevær lå hjemme i forældrenes fryser, og et haglgevær blev fundet i viktualierummet.
I sommerhuset i Sunds lå der haglgeværer, patroner og en belgisk revolver i stuen, soveværelset og i badeværelset.
Hashen og amfetaminen blev importeret og handlet i perioden fra januar 2008 og frem til november 2009, da de tre blev anholdt og sigtet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde