En trafikulykke ved Ølsted i Nordsjælland kostede fredag eftermiddag en 14-årig dreng livet, mens seks andre blev kvæstet.
I første omgang forlød det, at flere var kommet alvorligt til skade, men fredag aften kunne Rigshospitalet ifølge Nordsjællands Politi fortælle, at alle var sluppet med lettere kvæstelser.
Ulykken skete i et blødt vejsving på Frederikssundsvej ved Birkebakkerne, hvor to biler kørte frontalt ind i hinanden.
Efter sammenstødet faldt et strømførende kabel ned over det ene bilvrag.
- Drengen fik strøm igennem sig, men det var ikke derfor han døde. Han døde af de kvæstelser, han fik ved ulykken, siger vagtchefen Erik Skriver hos Nordsjællands Politi.
Ulykken skyldtes, at en 64-årig kvinde fik et ildebefindende og kom over i den forkerte side af vejen, hvor hendes bil kørte frontalt ind i en modkørende bil.
- I første omgang troede vi, at drengen var med i den 64-åriges bil, men han sad i den anden bil sammen med sin familie, siger vagtchefen.
Den 64-årige kvinde havde sit barnebarn - en niårig pige - med i bilen.
I den anden bil var et forældrepar med tre sammenbragte børn - herunder den 14-årige.
De kommer fra Skanderborgområdet og var på vej til Frederiksværk for at besøge noget familie.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde