Som den første 14-årige i Østjylland er en dreng fra Gellerup blevet varetægtsfængslet.
Efter en voldsom offentlig debat blev den kriminelle lavalder sat ned i sommer, og dermed kan der gennemføres straffesager også mod 14-årige.
I et grundlovsforhør onsdag har en dommer i Århus besluttet at varetægtsfængsle både den 14-årige og en dreng på 15 år for flere brande, som er sket fra lørdag til mandag.
De undgår at blive frihedsberøvet i et egentligt arresthus sammen med voksne. I stedet anbringes de i en lukket institution.
Dommeren har fastsat fristen til fire uger.
Politiet i Østylland oplyser, at de to drenge og deres forsvarere overvejer at kære dommerens kendelse til Vestre Landsret.
Anholdelsen af drengene, der bor i Gellerup, er sket på baggrund af "intens efterforskning" foretaget af lokalpolitiet i Århus Vest, lyder det fra politiet.
Vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen siger, at det er første gang, at en 14-årig varetægtsfængsles i Østjyllands politikreds.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker