Der kan være grund til eftertanke hos en 14-årig dreng, der torsdag blev fængslet for et overfald i København.
For hvis han bruger tiden i arresten på at læse avis, kan han se, at regeringen snarest vil hæve den kriminelle lavalder, så den igen bliver 15 år.
Da drengen torsdag blev ført for en dommer på Politigården, lignede han en langt yngre dreng. Da han satte sig på anklagebænken, var det mest af alt som at se en skoledreng ved sin pult.
Den 14-årige er sigtet for sammen med flere andre at have deltaget i et gaderøveri på Nørrebro, hvor en jævnaldrende i september blev frarøvet sin mobiltelefon.
For få dage siden mødte de to ifølge politiet igen hinanden på Tagensvej, hvor den sigtede uddelte flere knytnæveslag som hævn for, at offeret skulle have meldt røveriet til politiet.
Den 14-årige nægter begge forhold, men han blev alligevel varetægtsfængslet for 13 dage. På grund af sin unge alder anbringes han på den særligt sikrede ungdomsinstitution Stevnsfortet.
En 18-årig kammerat blev fremstillet samtidig. Han erkendte, at han var på stedet, men han nægter, at han skulle have deltaget i noget røveri. Han blev ligeledes fængslet for 13 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde