14-årig pige fra Silkeborg er fundet i god behold
Savnet pige er fundet i god behold i København, oplyser politiet. Familien er på vej for at hente hende.
Den 14-årige pige fra Silkeborg, der søndag har været meldt savnet, er fundet i god behold.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter omkring klokken 22 søndag aften.
Pigen blev fundet i København, og familien er på vej for at hente hende, skriver politiet.
Hun havde forladt sin bopæl i bydelen Gødvad 14.30 søndag eftermiddag.
Familien var nervøs for hendes tilstand, og politiet oplyste, at hun forlod hjemmet i nedtrykt tilstand.
Først fik politiet meldinger om, at hun skulle være blevet set i byen Resenbro lige uden for Silkeborg.
Siden havde politiet registreret, at hendes Ipad blev tændt, og at det skulle være sket på Københavns Hovedbanegård søndag aften.
- Derfor opfordrer vi naturligvis også borgere i hovedstadsområdet om at holde øjne og ører åbne, oplyste vagtchefen omkring 21.30.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker