14-årig pige tilstod uopdaget indbrud

Politiet fik i går, onsdag, eftermiddag hjælp af et forældrepar til at opklare et villa indbrud på Maribovej i Nakskov før ejeren selv havde opdaget det.

Forældrene ringede til politiet og oplyste, at den 14-årige datter netop havde erkendt, at hun havde været med til et indbrud sammen med tre andre. Politiet kunne på adressen konstatere, at en rude i en bryggersdør var brudt op.

Pigen selv havde nogle koster, og hun kunne vise politiet hen til en lejlighed i Nakskov, hvor en 17-årig mand opbevarede resten af tyvekosterne i form af et fladskærms-tv, et digitalkamera, nogle smykker kontanter og nogle flasker spiritus.

Ud over den 14-årige pige og den 17 årige mand blev en 14-årig pige fra Herfølge og en 16-årig dreng fra Nakskov sigtet i sagen. Alle fire har erkendt indbruddet - den sidstnævnte dreng dog kun delvist.

Foto: AGERSTEN KIM

Pigen gik til bekendelse over for sine forældre, som derefter gik til politiet. Dermed blev indbruddet opklaret, før det blev opdaget.

Offentliggjort Sidst opdateret