14-årig pige voldtaget i skov i Snekkersten
En mand i 40'erne voldtog søndag aften en 14-årig pige, da hun sad i en skov og hørte musik i Snekkersten syd for Helsingør. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Pigen gik sig en aftentur, som hun ofte gør, og sætter sig på et tidspunkt på en bro ved en sø. Hun bemærker ikke, at der kommer en mand bag ved hende og overfalder hende.
- Manden griber hende bagfra. Hun bliver bedt om at holde sin kæft, mens hun prøver at gøre modstand. Hun bliver slået i ansigtet af en ukendt genstand. Det slår hende formentlig ud, siger vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen til Ritzau.
Pigen forklarer, at hun pludselig finder sig selv liggende på en skovbund, og hun ved ikke, hvad der foregår. Alt tøj på underkroppen er taget af hende, og der ligger en mand ovenpå hende, som er i færd med at voldtage hende.
- Lidt efter hører hun en bil, og manden flygter. Pigen løber så ud af skoven og ned til Strandvejen uden sine ting og hen til sine bedsteforældre, der straks ringer efter politiet, forklarer vicepolitikommissæren.
Manden er fuldstændig ukendt for pigen, og hun beskriver ham som en dansker i 40'erne med gråligt fuldskæg. Han er almindelig til kraftig af bygning og havde en mørk hættetrøje på med tekst foran.
Politiet har været ude på gerningsstedet, hvor de blandt andet fandt pigens bukser og sko. De har haft hunde med ude på stedet, og politiet er nu i gang med at undersøge skovbunden for eventuelle dna-spor.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned