14 klip og bøder

Færdselspolitiet gennemførte tirsdag først på eftermiddagen en selekontrol på Skimminge i Maribo. 15 trafikanter blev standset, og det viste sig, at fire ikke havde spændt sikkerhedsselen, en kørte uden styrthjelm og en kørte i frakendelsestiden.

Sidst på eftermiddagen havde færdselspolitiet en hastighedskontrol på Maribovej i Nakskov. Syv trafikanter blev vinket ind til siden – seks overtrådte hastighedsbegrænsningen og et køretøj overtrådte registreringsbekendtgørelsen. De seks, der blev standset for at køre for hurtigt, kørte så stærkt, at fem risikerer et klip i kørekortet og en enkelt står til en betinget frakendelse af kørekortet.
 
Politiet kiggede ikke kun på fart og sikkerhedsseler i går. En 20-årig mand fra Sakskøbing blev standset af politiet på Nykøbingvej i Sakskøbing en times tid efter midnat. En alkometertest vist, at den 20-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kort efter standsede politiet en 19-årig mand fra Nykøbing ved Hotel Falster på Stubbekøbingvej i Nykøbing. Den 19-årige var noget rødøjet, og sammen med sit kørekort fiskede han en klump hash på 4,7 gram op af lommen. Han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Betjentene fandt også en kniv med et låsbart blad på 9,5 cm, så der kom også en sigtelse for overtrædelse af våbenloven til.
Foto: Foto: Claus Hansen

Politiet gjorde tilværelsen usikker for billister uden sele og med sprit i blodet

Offentliggjort Sidst opdateret