Allerede torsdag aften har 14 mænd sagt ja tak til politiets tilbud om at få foretaget en dna-prøve, der kan udelukke dem i sagen om drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til DR Nyheder.
Svarene fra de 14 dna-prøver forventes allerede i løbet af en uge, for politiet har speedet sagen op for at få hurtige resultater.
Politiet skønner, at det vil være relevant med dna-prøver fra omkring 30-40 mænd.
Det er mænd med nøgle til vaskekælderen, hvor Maria Møller Christensen blev fundet dræbt nytårsdag i Herning, som politiet opfordrer til at aflevere en dna-prøve.
Tilbuddet er frivilligt, siger efterforskningschef Ole Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Så er man fri for at kigge skævt til hinanden i opgangene, og når man går i vaskekælderen. Det kan måske være meget rart at sige, at man ikke er aktuel i forhold til forbrydelsen, siger han.
Beboere i to ejendomme har adgang til vaskekælderen. Men det, som politiet kalder et tilbud, gælder også tidligere beboere, venner, viceværter, håndværkere og andre mænd, som måtte have haft adgang til en nøgle på tidspunktet for drabet nytårsnat.
Det er politiets teori, at drabsmanden havde nøgle til kælderen, idet låsen ikke var brudt op.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde