1400 bilister har fået tillægsbøder ved en fejl
Fra 1. januar til 27. maj er der givet en forkert tillægsbøde til cirka 1400 bilister, der har overtrådt hastighedsgrænserne med mindst 30 procent på de danske motorveje. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En teknisk fejl har betydet, at cirka 1400 bilister, der har kørt for hurtigt, har fået forkerte tillægsbøder.
Cirka 1400 bilister, der er målt til at køre mindst 30 procent for stærkt på de danske motorveje i 2020, har fået en forkert tillægsbøde på grund af en datofejl.
Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Tillægsbøderne har været på 1000 kroner på almindelige motorvejsstrækninger og 2000 kroner på motorvejsstrækninger med vejarbejde.
Årsagen er en programmeringsfejl i sagsbehandlingssystemet.
Det har betydet, at der fra 1. januar til 27. maj er givet en forkert tillægsbøde til cirka 1400 bilister, der har overtrådt hastighedsgrænserne med mindst 30 procent på de danske motorveje.
Det er en ekstern leverandør, som står for systemet ATKS, og ifølge politiet har den ikke umiddelbart kunne finde af, hvordan fejlen er opstået.
Politiet blev opmærksom på fejlen 26. maj.
- Det er en beklagelig og ærgerlig fejl. Bilister, der overtræder de fastsatte hastighedsgrænser, skal have en bøde, men de skal naturligvis ikke have en ekstra tillægsbøde.
- Vores leverandør har identificeret fejlen og rettet den, siger politidirektør i Rigspolitiet Lene Frank i meddelelsen.
Hun fortæller videre, at alle berørte bilister vil få et brev fra politiet i de kommende uger, hvor politiet forklarer fejlen og fortæller, hvad de skal foretage sig.
- Men selvfølgelig får de bilister, der har betalt det forkerte bødetillæg, automatisk pengene retur, siger hun.
Politiet har nedsat en gruppe af sagsbehandlere, der nu nøje gennemgår alle sager. Det forventes, at sagerne er færdigbehandlet senest i midten af juli. Det gælder dog ikke de sager, som har været i retten og er afgjort med en dom.
Tidligere på måneden kom en anden sag frem om bøder, som politiet har udstedt ved en fejl.
Det var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der kunne berette, at det havde udstedt 456 forkerte bøder ved hastighedsmålinger på strækning i Guldborgsund.
De bøder skyldtes, at politiet tog udgangspunkt i en lavere hastighedsgrænse, end der reelt var på strækningen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker