141 taget i fartkontroller
Farøbroerne set fra luften. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Særligt ved Farøbroerne havde politiets fotovogn travlt torsdag.
Ingen dag uden fartkontroller med politiets fotovogne, og sådan var det også torsdag, hvor fotovognene var ude to steder i lokalområdet.
Sammenlagt blev 141 bilister blitzet for at køre for stærkt.
Langt de fleste, 115, blev taget i en kontrol på Farøbroerne, hvor fotovognen holdt fra klokken 10.58 til 16.58.
15 af de 115 havde så meget fart på, at de ikke kun får en bøde, men også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 130 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Lidt længere sydpå, på motorvejen ved Rødby, holdt en anden fotovogn fra klokken 10.33 til 16.43 for at holde øje med, om bilisterne holdt sig under fartgrænsen på 110 kilometer i timen.
Det var der 26, der ikke gjorde, og en enkelt af dem kan se frem til et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til at køre 151 kilometer i timen, oplyser politiet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker