15-årig chokolade-røver bragede ind i mur
Den unge røver nåede aldrig at smage chokoladen. Arkivfoto
Arkivfoto
Det eskalerede på dramatisk vis, da en 15-årig dreng fik lyst til chokolade i Nykøbing. Dog stoppede det hele brat.
Det udviklede sig ganske dramatisk, da en 15-årig dreng tirsdag eftermiddag fik lyst til en bid chokolade.
Han var smuttet en tur i et supermarked i Nykøbing for at få stillet chokolade-trangen - men han havde tilsyneladende ikke tænkt sig at betale.
Fem plader chokolade røg i tasken, hvorefter han traskede ud af forretningen uden at betale. Herfra tog det fart.
Ingen chokolade
En medarbejder havde spottet chokolade-tyven og fulgte sammen med en kollega efter den 15-årige dreng.
De forsøgte at standse ham uden for butikken, men drengen valgte at sætte sig op på sin knallert, gasse op og skubbe medarbejderen væk - og derfor gik han fra at være en chokolade-tyv til at blive en chokolade-røver.
Det stoppede brat for den 15-årige, der ikke nåede at smage chokoladen. I flugtforsøget bragede han ind i en mur og blev herefter tilbageholdt, indtil en patruljevogn ankom.
Politiet anholdt den 15-årige dreng og sigtede ham for røveri af chokolade. Han blev taget med på politistationen, hvor hans forældre og de sociale myndigheder overværede afhøringen.
Nogle timer efter chokolade-røveriet blev den 15-årige dreng løsladt klokken 16.20, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker