15-årig dreng anholdt for røveri

En kun 15-årig dreng sad søndag morgen anholdt for et væbnet røveri mod en bagerforretning i Gørding øst for Esbjerg.

Det var tidligt søndag morgen, at en ung mand med en pistol kom stormende ind i forretningen og truede den kvindelige ekspedient. Hun åbnede kassen for at give ham penge, men i stedet ville han hellere have nogle cigaretter, fortæller politiet i Esbjerg.

Ud fra beskrivelsen af gerningsmanden kunne politiet en time senere anholde den 15-årige samt en pige, som ifølge et vidne var sammen med den mistænkte umiddelbart efter røveriet.

/ritzau/

Politiet har fået fat i den mulige gerningsmand til et røveri, hvor udbyttet kun blev nogle cigaretter.

Offentliggjort Sidst opdateret