En 15-årig dreng blev fredag varetægtsfængslet i Odense for sexovergrebet på en otteårig pige i et skovområde ved Aarupskolen i Assens Kommune tidligere på ugen.
Forhøret blev holdt for dobbeltlukkede døre. Det betyder, at politiet hverken kan oplyse sigtelsen, eller om drengen nægter eller erkender.
Han vil nu som følge af sin alder blive anbragt på en institution for unge kriminelle. Kendelsen lyder på fire ugers varetægtsfængsling.
Forbrydelsen skete tirsdag tæt på legepladsen ved Aarupskolens SFO.
Pigen befandt sig sammen med nogle kammerater på skolens område, da de blev kontaktet af en dreng, som de fulgtes med til udkanten af skoleområdet.
Pigen gik med ham over et græsareal til et buskads, hvor overgrebet fandt sted.
Vagter på udearealerne skal nu være med til at forhindre nye seksuelle overgreb på Aarupskolens elever.
Samtidig har børnene i de mindste klasser fået indskærpet, at de aldrig må gå med fremmede mennesker, oplyser Assens Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde