15-årig dreng opereret efter alvorlig bilulykke i Odense
En 15-årig dreng fra Fyn blev mandag aften klokken 22.12 alvorligt kvæstet i et færdselsuheld i Odense. Han er siden blevet opereret, oplyser Fyns Politi. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
18-årig bilist påkørte en 15-årig dreng i det vestlige Odense. Efter operation ser drengen ud til at overleve.
En 15-årig dreng fra Fyn blev mandag aften klokken 22.12 alvorligt kvæstet i et færdselsuheld i Odense.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Den 15-årige blev bragt til Odense Universitetshospital med alvorlige skader på hovedet.
Han er først på natten til tirsdag blevet opereret for sine skader, og det ser umiddelbart ud til, at han overlever ulykken, oplyser politiet.
Episoden skete i krydset mellem Middelfartvej og Elmelundsvej i det vestlige Odense.
Drengen gik ifølge politiet tilsyneladende ud i krydset for rødt lys og blev påkørt af en bil, der kom kørende ad Middelfartvej i østlig retning.
Bilen blev ført af en 18-årig mand fra Middelfart.
Fyns Politi oplyser, at det har undersøgt stedet, hvor ulykken fandt sted.
Det er sket i samarbejde med en bilinspektør.
Resultatet af undersøgelserne skal blandt andet fastslå, med hvilken hastighed bilisten kørte, da ulykken fandt sted.
De pårørende til den 15-årige dreng er underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned