Fire-fem drenge var søndag taget hen på en tidligere frøfabrik på Grønningen 27 i Slagelse for at lege "krig", da ulykken skete klokken 21.30.
- Under denne her leg falder den 15-årige 10 meter ned gennem nogle tagplader og ned på det, der ligger på gulvet under ham, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Drengen var i livsfare efter faldet, men mandag kunne lægerne på Rigshospitalet fortælle politiet, at hans tilstand er stabil.
Fabrikskomplekset har stået tomt i flere år og er spærret af med hegn og plader, men politiet vil nu undersøge, om der kan gøres yderligere for at spærre de faldefærdige bygninger af.
- Men problemet er ligesom med byggepladser, at hvis man gerne vil ind, så kommer man også ind, siger Ehm Christensen.
De øvrige drenge, der var til stedet ved ulykken, blev kørt til deres forældre af politiet.
- Forældrene er blevet vejledt om at holde ekstra øje med deres børn og om eventuelt at søge krisehjælp gennem egen læge i morgen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker