15-årig pige skudt i Køge

En 15-årig pige blev tidligt mandag aften ramt af skud på Gymnasievej i Køge, oplyser politiet.

Pigen blev ramt af skud i halsen, og er bragt til Køge Sygehus, men det var en time efter skyderiet endnu uvist, hvor alvorligt hun er kommet til skade.

Midt- og Vestsjællands Politi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved skyderiet, eller om der er affyret flere skud.

Ingen er endnu anholdt i forbindelse med skyderiet.

/ritzau/

En 15-årig pige er blevet ramt af skud i Køge. Hendes tilstand er fortsat ukendt.

Offentliggjort Sidst opdateret