15-årigs tilstand er fortsat kritisk efter trafikulykke

Af Margit Olsen og Jakob Poulsen


Den 15 årige dreng, som sent mandag eftermiddag blev slynget ud af en bil ved en trafikulykke på Sildestrup Øvej nær Sildestrup på Sydfalster, ligger fortsat alvorligt kvæstet på Rigshospitalet i København.

Otto Jensen fra lokalpolitiet i Nykøbing var onsdag i kontakt med hospitalet for at få en status på drengens tilstand.
Rigshospitalet oplyser til politiet, at drengen stadig ikke er ved bevidsthed, og hans tilstand betegnes som kritisk på grund af de skader, han pådrog sig, blandt andet i hjernen, i forbindelse med trafikulykken.

Drengen kom kørende i en bil sammen med anden 15-årig dreng og dennes storebror på 22, da bilen af endnu ukendte årsager pludelig kørte af vejen og landede på taget nogle meter inde i på en høstet mark.

De to øvrige implicerede blev begge indlagt på Nykøbing Sygehus med lettere kvæstelser.

Læs mere her
Se billedserie her

Knapt to døgn efter, at tre unge mænd kørte galt på Sydfalster, ligger den ene fortsat bevidstløs på Rigshospitalet.

Offentliggjort Sidst opdateret