15 danskere har været pirat-gidsler i Somalia
Med frigivelsen af skibsofficererne Søren Lyngbjørn og Eddy Lopéz er der ikke længere danske gidsler hos somaliske pirater.
Få her et overblik over tidligere gidseltagninger af danskere i Somalia.
* I alt 15 danskere har været gidsler hos somaliske pirater.
* I 2007 var fem danske søfolk om bord på fragtskibet Danica White gidsler i 83 dage. De somaliske pirater kaprede skibet.
* Syv danske lystsejlere var gidsler i godt et halvt år hos somaliske pirater. Det drejede sig om familien Quist Johansen med tre børn samt to gaster. De blev angrebet og taget som gidsler den 24. februar 2011 og frigivet den 6. september mod en ukendt løsesum.
* I oktober 2011 blev den 60-årige danske nødhjælpsarbejder Poul Hagen Thisted taget til fange i Somalia inde i landet sammen med sin amerikanske kollega, da deres vagter var i ledtog med pirater. USA befriede dem med militær magt den 25. januar 2012.
* Søren Lyngbjørn og Eddy Lopéz blev sammen med fire filippinske kolleger kidnappet fra fragtskibet Leopard den 12. januar 2011. De blev løsladt den 30. april 2013 og har i alt siddet som gidsler i Somalia i over to år - helt præcis 838 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker