15 klager på vej over masseanholdelser

Landsforeningen Krim er ved at være klar til at indbringe de første 15 klager over masseanholdelser ved demonstrationerne i forbindelse med FN's klimatopmøde.

Advokat Claus Bonnez i Krim oplyser, at der er tale om 15 klager over politiets administrative frihedsberøvelse under klimademonstrationerne. Ved administrative frihedsberøvelser sigtes folk ikke for noget, men anholdes for at forebygge uro på gaden.

Han venter flere klager. Dels fra folk, der er utilfredse over, at de blev administrativt frihedsberøvet, dels klager over politiet. De mange anholdte i København har fire ugers frist til at klage over indgrebet og søge om erstatning.

Ved demonstrationerne blev omkring 1500 personer anholdt eller frihedsberøvet, og der ventes en hel stribe af klager enten gennem Krim, Rusk eller andre retshjælpsorganisationer, eller direkte til politidirektøren.

Det er Københavns politidirektør, der skal sørge for, at sagerne bliver rejst ved domstolene.

Claus Bonnez forudser, at klagesagerne efter klimatopmødet vil holde retsvæsnet beskæftiget i en årrække, fordi sagen er meget principiel.

- Vi skal have prøvet grænserne af, siger han.

Advokaten forudser, at sagerne om politiets brug af administrative frihedsberøvelser skal helt til tops til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

- Det er nyt for os, at vi skal til at bruge Menneskerettighedsdomstolen i Danmark. Men det er vigtigt at få afklaret, om loven er upræcis. Borgerne skal kunne forudse, om de risikerer at blive frihedsberøvet, hvis de opfører sig på en bestemt måde, siger Claus Bonnez.

Men ud over frihedsberøvelserne rummer sagerne også et meget principielt aspekt om retten til at demonstrere, påpeger han.

- Retten til at demonstrere er ikke bare en rettighed, men et værktøj til at få et demokratisk samfund til at fungere. Folk skal have mulighed for at ytre deres utilfredshed og sige mindre pæne ting, larme og genere trafikken. Det hører med. Derfor er der yderligere tale om en indskrænkning i retten til at demonstrere, og det er en skærpelse, siger Claus Bonnez.

/ritzau/