15 kriminelle klaner dominerer i politikredsen
Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
Politiets kortlægning afdækker en bred vifte af forbrydelser fra vold til økonomisk kriminalitet.
I 2021 foretog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en intern kortlægning, som viste, at 15 kriminelle klaner af udenlandsk herkomst opererer i politikredsen med en bred vifte af kriminelle aktiviteter. Dokumenter afslører, at kriminaliteten blandt disse klaner spænder fra tyveri og bedrageri til vold, narkohandel og trusler.
Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i dokumenterne.
- Dokumentet er vigtigt alene af den grund, at det mig bekendt er første forsøg på at beskrive problemet i Danmark, siger Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Universitet og tidligere analytiker hos Rigspolitiet. Ifølge forskeren belyser kortlægningen et aspekt af organiseret kriminalitet, som ofte bliver overset i Danmark, nemlig klanstrukturen.
Politiets data viser, at ti af klanerne har østeuropæiske rødder, primært romaer, mens de øvrige fem har mellemøstlig oprindelse. De østlige klaner er især involveret i berigelseskriminalitet, mens de mellemøstlige klaner i højere grad forbindes med vold, narkotikakriminalitet og tilknytning til bandegrupper. Kortlægningen indikerer dermed, at kriminalitetsmønstret varierer afhængigt af klanens etniske oprindelse.
Rigspolitiet arbejder nu på at udvikle en national kortlægning af kriminelle klaner, da problemet ikke begrænser sig til Sydsjælland og Lolland-Falster.
I en tidligere udgave af artiklen stod der, at de 15 klaner var på Lolland-Falster. Men det siger kortlægningen, som dækker hele politikredsen ikke noget om. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Folketidende undskylder fejlen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker