15 meter lang fiskekutter brændte på havnen i Grenaa
Der skete kun materielle skade ved brand på kutter, der krævede assistance fra flere nærliggende stationer.
En 15 meter lang fiskekutter brændte søndag morgen på havnen i Grenaa, skrev Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Til TV 2 Østjylland siger operationschef ved Beredskab og Sikkerhed, at der var kraftig røgudvikling i forbindelse med branden, og at man fik assistance fra stationerne i Fjellerup og Kolind.
- Og så har vi en båd fra stationen i Grenaa, der skal sikre med flydespærring, fordi det ser ud som om, at der kommer noget olie ud af kutteren, lød det fra operationschefen.
Omkring klokken 09.30 lyder det fra vagtchefen ved Østjyllands Politi, at branden er slukket, og at der kun er sket materielle skader.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet