15 personer anholdt i aktion mod formodet hashnetværk
Politiet mener med mandagens anholdelser at have bremset flere personer fra et kriminelt netværk, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra National enhed for Særlig Kriminalitet. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
15 personer er i koordineret aktion blevet anholdt. De er mistænkt for at være en del af et kriminelt netværk.
Politiet har mandag flere steder i landet slået til og anholdt i alt 15 personer i en større, koordineret aktion.
Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
De anholdte er mistænkt for at være en del af et større, organiseret kriminelt netværk, der indsmugler og handler med store mængder hash og har tråde til udlandet, lyder det.
I forbindelse med anholdelserne har politiet blandt andet beslaglagt flere skarpladte våben.
Anholdelserne er sket i Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland, på Vestsjælland samt i København.
- Med dagens mange anholdelser har vi bremset flere personer, som vi mistænker for at være en del af et organiseret narkotikanetværk, hvor der har været en klar struktur og rollefordeling, siger politiinspektør i NSK Michael Kjeldgaard på politiets hjemmeside.
- Det er vores opfattelse, at størstedelen af de anholdte har stået for primært indsmuglingen af hash, mens en anden del af netværket har haft funktion som aftagere af hashen, hvoraf en del heraf er blevet distribueret til blandt andet Christiania.
12 af de anholdte er mænd, mens de tre øvrige anholdte er kvinder. Personerne er alle i alderen fra 23 til 53 år.
13 af personerne er sigtet for indsmugling og afsætning af store mængder hash flere steder i Danmark. To er sigtet for at have handlet med store mængder hash, blandt andet på Christiania.
Alle 15 vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Ni i Retten i Esbjerg, fire i Retten i Næstved og to i Retten i Glostrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker