15 sække khat fundet i Godsted

”Her ligger nogle mærkelige sække” Sådan lød meldingen fra en borger i Godsted til politiet sidst på lørdagen. De 15 sækkene viste sig at indeholde khat. En enkelt af sækkene var åben, de øvrige var syet til. Sækkene med de euforiserende planter, er nu optaget hos politiet. Ikke som hittegods, men som det der i politisprog kaldes hittestof. Mon ejeren melder sig? 

 

 

 

 

 

 

Faktaboks:
Khat som iøvrig også kan staves kat eller på latin Catha edulis.
Kath, er en stedsegrøn busk, som vokser i det østlige Afrika. Planten bliver 5–8 meter høj, med 5–10 cm lange og 1–4 cm brede blade. Bladene kan anvendes som rusmiddel. Denne praksis er især udbredt i Østafrika og på den arabiske halvø. Som rusmiddel har khat dog også fundet en vis udbredelse i Europa, hovedsagelig blandt indvandrere fra de førnævnte områder. Tygger man khat, opnår man en let euforiserende virkning. Bladene kan også ryges eller bruges i te. Rusen skyldes at khat indeholder de euforiserende stoffer cathinon og cathin. I 1980 erklærede WHO khat for et narkotikum, og i 1993 blev det forbudt i Danmark.
Kilde: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.
 
 
 
 

 

Foto: Foto: Anders Knudsen

Hvem mangler 15 sække khat?

Offentliggjort Sidst opdateret