15 ukrainske mænd udvises for ulovligt arbejde
15 ukrainske mænd har fået tilkendt et indrejseforbud på to år samt en bøde på 3000 kroner hver.
15 ukrainere udvises af Danmark for at have arbejdet uden arbejdstilladelse på en dansk byggeplads.
Det skriver Fagbladet 3F.
Det er Udlændingestyrelsen, der har truffet afgørelsen.
Mændene blev anholdt torsdag. Lørdag er det ved Retten i Glostrup blevet bestemt, at ukrainerne frihedsberøves i op til 20 dage, indtil de kan sendes til Ukraine.
- Jeg er tilfreds med, at retten har godkendt frihedsberøvelserne og fundet, at de fortsat skal være frihedsberøvede, siger anklager Tobias Berg til Ritzau.
Ukrainerne har derudover fået tilkendt et indrejseforbud på to år samt en bøde hver på 3000 kroner.
Anholdelsesaktionen skete ved en kontrol af en byggeplads i Hedehusene.
Ved ankomst til stedet forsøgte flere at flygte fra stedet, men politiet fik anholdt de 15 ukrainske mænd på stedet iført arbejdstøj.
- Sammen med de øvrige myndigheder har vi stort fokus på, at forholdene på arbejdspladserne er sikre og efter den gældende lovgivning.
- Vi vil også fremadrettet være til stede på flere arbejdspladser med henblik på kontrol af ulovligt arbejde samt kontrol af arbejdsgiverne, sagde politikommissær Jeff Kongedam Nielsen fredag i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde