Det forløb uden ballade eller sammenstød af nogen art, da tusindvis af mennesker lørdag eftermiddag gik gennem København i forbindelse med homoparaden Copenhagen Pride.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
- Der deltog cirka 80 flåder, altså vogne med nogle, der spiller musik og danser. Vores skøn er, at der har været omkring 15.000 med i paraden, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen til Ritzau.
Paraden har givet anledning til en del trafikale ændringer langs ruten gennem hovedstaden, men ellers har der ikke været noget nævneværdigt for politiet at tage sig af.
For år tilbage var der en episode med unge, som kastede sten mod optoget. Men politiet behandler ikke Copenhagen Pride anderledes end andre demonstrationer.
- Vi kører foran med politimotorcykler, og så deltager det almindelige beredskab, fortæller Henrik Møller Jakobsen.
Blandt de mange tusinde deltagere var også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Og det var første gang nogensinde, at en statsminister deltog i optoget.
Annonce
- Det betyder alt. Det er en kæmpe support til vores miljø. Det kan ikke måles. Det synliggør os, og vi kan ikke være andet end stolte over, at vores statsminister vil det, siger formand for Copenhagen Pride, Ole Santos, til DR.
Foreningen Copenhagen Pride har som formål at skabe ligestilling for homo-, bi- og transkønnede i Danmark. Det sker blandt andet ved at skabe synlighed med den årlige parade, der er afslutningen på en uges festival
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde