16 år for drab på værtshus

Det vilde skyderi på et værtshus på Nørrebro i København i november 2006 udløste torsdag en dom på 16 års fængsel. En mand på 27 år blev ramt i hovedet og døde, mens en anden blev såret af skuddene, som blev affyret på Café Louise.

Københavns Byret fandt den 18-årige Tahir Hussein Abbasi skyldig i manddrab, selv om han afviste anklagen og påstod, at han ikke ønskede, at nogen skulle dø.

- Jeg sigtede efter knæene, sagde dansk-pakistaneren under et retsmøde forleden.

Han var på flugt i to år, inden han blev anholdt.

/ritzau/

Skud på værtshus på Nørrebro i København kostede en mand livet, mens en anden blev såret.

Offentliggjort Sidst opdateret