Ingen blev ramt, da en kun 16-årig dreng ifølge politiet søndag aften affyrede tre skud i Sennepshaven i Herlev. Men sagen er så grov, at politiet ikke mener, at drengen skal have lov til at færdes frit.
Mandag eftermiddag blev den 16-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Her gav dommeren politiets anklager medhold i, at drengen skal bag tremmer indtil videre.
- Han er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det bliver i surrogat på grund af hans alder, så han er fængslet på en institution, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Jansson til Ritzau.
Skyderiet fandt sted søndag aften, da der blev affyret tre skud ud fra en opgang i Sennepshaven.
Projektilerne ramte ikke nogen, men ifølge Carsten Jansson befandt der sig flere personer uden for opgangen.
- I politirapporten står der, at det var nogle udlændinge, som befandt sig udenfor, og at de forsvandt væk, da der blev skudt, siger Carsten Jansson.
Efter skyderiet blev politiet tilkaldt, og det lykkedes at finde frem til den 16-årige, som blev sigtet i sagen.
- Politiet kom til stede med det samme, og ved brug af hunde og afhøringer fandt vi frem til ham, fortæller Carsten Jansson.
Den 16-årige er i forvejen kendt af politiet, og ifølge Carsten Jansson bunder skyderiet formentlig i nogle uoverensstemmelser mellem forskellige grupperinger i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned