16-årig fængslet efter anklage om voldtægtsforsøg
Politiet mistænker en 16-årig dreng for at have forsøgt at voldtage tre kvinder i Odense. Fredag er han blevet varetægtsfængslet i fire uger.(Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tre kvinder blev forsøgt voldtaget i det centrale Odense. En ung dreng er fredag varetægtsfængslet
En 16-årig dreng er fredag klokken 12.30 blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for tre forsøg på overfaldsvoldtægt i Odense.
Det oplyser anklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi.
I følge politiet fandt det første voldtægtsforsøg sted den 27. januar i Kongens Have i Odense, hvor en kvinde blev udsat for vold og trusler af en mand, der sagde, at han ville voldtage hende.
Tirsdag den 2. februar greb en mand fat i to kvinder med 20 minutters mellemrum i henholdsvis Kongens Have og Odense Banegård.
Den 16-årige dreng blev allerede onsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Odense.
Her fandt dommeren dog ikke grundlag for at varetægtsfængsle ham. I stedet fik han sin anholdelse opretholdt i tre døgn.
Dette blev gjort for at give politiet mulighed for at underbygge mistanken ydeligere. En mistanke som i dag var underbygget nok til at varetægtsfængsle drengen i fire uger, mens politiet fortsætter sin efterforskning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned